Nyheder

Reiki 2 kursus

Hirsevej 18 i Nyborg.

d. 28 - 29 januar 2012 kl 13 - 17 begge dage

Vil du med, så ring eller send mig en mail.

Ønsker du en bog eller en tid i klinikken, så ring mig

eller send en hilsen med dit ønske .

Jeg har kompendie-eksemplarer af

"Født igen og igen" i trykken.

Den har jo længe været udsolgt fra forlaget,

men kan bestilles nu!

  • 1.jpg
  • 2.jpg
  • 3.jpg
  • 4.jpg
  • 5.jpg
  • 8.jpg
  • 9.jpg
  • 10.jpg
  • 11.jpg
  • 12.jpg

Hvad er Reiki?

Reiki er den fineste, udsøgte helbredelseskunst. af "Reiki er - en hyldest til Reiki" (2004)Wiboltts forlag

Reiki er en gammel japansk helbredelsesform, som baserer sig på healing ved hånds - pålæggelse. (Hands - on - healing). Reiki er efterhånden udbredt over det meste af verden, og du kan lære Reiki af en Reikimester. Det foregår på et kursus.

Indenfor den traditionelle form for Reiki er der tre grader: Reiki 1, Reiki 2 og Reikimester.

Reiki 1

Reiki 1 foregår sædvanligvis over er weekend, men det kan også være fire aftener i træk. Her fortæller jeg Reikis historie, du får fire indvielser fordelt over tiden. Indvielserne er små, smukke ceremonier, som jeg udfører over hver enkelt elevs hoved og hænder, mens han eller hun sidder med lukkede øjne. Disse indvielser udfører jeg precis, som jeg lærte dem af min Reikimester, Phyllis Lei Furumoto, i Fresno i Californien i september,1985.

Undervejs viser jeg, hvordan behandlingen foregår med forskellige håndpositioner - én for én. Derefter øver eleverne sig på hinanden parvis. Der bliver øvet gensidigt 3-4 gange i løbet af weekenden. Det er vigtigt, at den enkelte bliver fortrolige med teknikken, før vi slutter med at alle får et kursusbevis.

Kurset foregår på en enkel måde og jeg lægger vægt på de praktiske aspekter: Sidder behandleren rigtigt, ligger klienten godt og er der ro på? Jeg lægger også vægt på at lytte til den enkelte: Hvad bragte dig herhen? Hvad håber du på, at dit udbytte bliver? Hvad oplever du nu?

Det hele ser enkelt og uskyldigt ud, og samtidig sker der en stor transformation i elevens auriske system, således at han eller hun bliver i stand til at formidle Reiki, dvs. at give de universelle helbredende kræfter fra universet videre til andre og til sig selv.

Kurset kræver ingen forudsætninger.

Prisen er kr: 1800 for voksne og kr: 900 kr for børn under 18 år.

Reiki 2

Reiki 2 foregår over to sessioner af ca. 4 timers varighed hver, men kan også foregå over en weekend.

Reiki 2 er kurset for dig, der gerne vil have mere styrke/power på dine behandlinger. Desuden er der store muligheder indenfor psykisk healing og fjernhealing. Når du har deltaget på Reiki 2, er det næsten kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad det er muligt at heale.

På Reiki 2 får du én indvielse, og du lærer tre symboler, samtidig med at du får instruktion i den korrekte brug af disse symboler.

Reiki 2 kan eksempelvis være meget velegnet til at hjælpe børn, dyr og rastløse mennesker, som har svært ved at ligge stille. Med Reiki 2 er det muligt at sende behandling til mennesker over afstand. Det kan være nyttigt, hvis du ønsker at behandle regelmæssigt, måske daglig over en periode, hvis du eller klienten er bortrejst. Det er også muligt at heale hele grupper af mennesker på én gang: en familie, en skole, en forening eller en anden organisation.

Det er også muligt at sende en fysisk eller psykisk fjernhealing til dig selv, og således kan du let hjælpe dig selv, hvis du har ondt i ryggen - eller i sjælen, måske?

Det er en forudsætning, at du har haft Reiki 1 i ca. 1/2 år, og at du har brugt Reiki 1 på dig selv og andre i den forløbne tid.

Prisen er kr. 4500

Reikimester

Hvis du ønsker at undervise i Reiki og lære teknikkerne videre til andre, er det muligt at blive Reikimester. Undervisningen foregår individuelt.

Det er en forudsætning:

  • at du har Reiki 1 og 2.
  • at du har haft mindst Reiki 1 i en årrække,
  • at du har været en flittig bruger af Reiki,
  • at du er i besiddelse af modenhed, menneskelige ressourcer og en god evne for at formidle et stof.

 
Den Danske Healerskole - Reikimester Birgit Stephensen | Hirsevej 18 • 5800 Nyborg | Tlf. +45 64 86 16 18 Mobil +45 25 71 04 13 | bstep@mail.dk